7. februar 2012 - Skitur med Husby Efterskole

Anden dag på ski. Lærene synes åbenbart, at jeg var god nok til ikke at komme på skiskole. Ret modigt at slippe mig løs på pisterne, når jeg var hunderæd for at stå på ski! Men det måtte så blive deres problem. Jeg var heller ikke ved at køre ret mange ned, det gik vist mest ud over mig selv. :-) Jeg kørte på den grønne børnebakke aka. familiebakken sammen med Simone, som havde haft en anden skiguide (Kristian argh!! - ikke lærer..) og allerede var mega nice til at stå på ski. De først fem gange vi kørte ned ad gik det sgu ikke så godt, men da Simone så begyndte at forklare mig hvordan jeg skulle gøre og råbe til mig, gik det straks meget bedre. :-)

Du er så flot, når du vælter, skatter. :-)
Hafjell - here we come!

Da vi skulle hjem og spise frokost lærte Kristian (lærer) os en smart vej, så vi ikke skulle gå den fucker lange vej i skistøvler. Den betød så at vi skulle køre over den blå og røde bakke - gisp! En meget skræmmende oplevelse, men vi klarede den. Det er jo os. :-P

Efter frokost kørte vi med Kresten og Børge op på den grønne løjpe oppe på toppen af fjeldet. Allerede i liften på vej op, var det ved at gå galt for mig. Jeg kan jo ikke lide højde, det kom jeg bare først i tanke om, da jeg sad i liften. Da jeg så ikke nåede med liften sammen med de andre, da vi skulle på anden gang for at komme helt op, var det ikke så godt, for så var jeg jo tvunget til at køre alene. Fuck. Men jeg fik da prøvet nogle grænser, og jeg lever, sååh. :-) Men op på toppen kom vi da, og ned kom vi også. Det tog godt nok lidt tid, må også indrømme at jeg vist var en af dem, der fik det til at tage tid at komme ned igen. Jeg satte bremserne i med det samme, jeg kiggede ned. Hvis du aldrig har prøvet at stå på ski, kan jeg fortælle dig at det ser mega farligt ud, når man står oppe på toppen og skal til at køre ned. Selvom det bare var en grøn vi skulle ned af, så det virkelig stejlt ud, så på de første halvtreds meter væltede jeg nok ca ti gange.. Jeg stolede slet ikke på mine evner til at stå på ski, det gjorde jeg heller ikke bagefter. Det var faktisk først de sidste dage, jeg begynte at forstå i mit hovedet, at jeg altså godt kan! Den eneste grund til jeg gjorde, var fordi Børge sagde, at jeg godt kunne, så blev jeg jo nødt til at stole på hvad Børge sagde, for jeg hvade jo ikke noget valg, ned skulle jeg. Punktum. Og ned kom jeg uden blå mærke eller brækkede knogler, men til gengæld rystede mine ben som om jeg havde løbet et maraton. Da jeg stod oppe på toppen lovede jeg ig selv aldrig at gøre de igen, men tror I så ikke lige, at jeg gjorde det igen dagen efter? Jojo jojo jojo!

Var der nogen, der snakkede om
stejle bakker?
Slap af med de der røde løjper!

Så var det jo at vi sad oppe i stoleliften og kiggede ned på bakken ved siden af familiebakken. på det tidspunkt vidste vi ikke hvad farve den var, og vi syntes ikke den så så stejl ud, så hvorfor skulle vi ikke prøve den? Det var virkelig big time fail! Vi kørte op på den fuld af mod, kiggede ud over kanten og havde lyst til at løbe skrigende væk - hvilket i sig selv er umuligt med ski på, men når man så også skal løbe op ad bakke..! Det var virkelig stejl, da vi stod og kiggede en ad den. Men vi havde ikke noget valg, vi var nødt til at køre. Simone var allerede afsted og kunne ikke stoppe, så jeg var nødt til bare at følge trop og køre. De gik ikke, jeg var for usikker og blev ved med at vælte, det endte med at jeg trillede det meste af vejen, mens Simone holdt sig på benene hele vejen. Ret blæret synes jeg. :-) Da vi kom ned spurgte vi Kristian (lærer) hvad farve, den var, og han sagde at den var blå, men med lidt rød i. Den er nu blevet døbt lilla, men er ikke så farlig længere. :-)