Nu er vi jo flyttet til Nordborg. Det var ikke så langt, men åbenbart langt nok til at der ikke er noget net på campingpladsen. Vi flyttede i mandags for at komme tættere på vandet, når det nu skulle blive godt vejr. Og godt vejr er det da blevet. Vi sidder i bilen på færgen fra Als til Jylland, og termometret viser 27 grader. Det er skønt! :-)
Vi er vist nok på vej til Aabenrå for at shoppe, men jeg er ikke sikker. Jeg følger bare med. I går aftes var vi ude at bade. Det var dejligt og lidt koldt. Desværre er stranden ikke så god, for der er ret mange sten og ikke særlig dybt, men bade kan vi da. Jeg håber vi kører hjem i morgen, hvad jeg nu er ret sikker på, vi gør. Jeg vil gerne snart hjem til Trölli igen, der er jo ikke længe til han skal tilbage til Struer. Jeg ville ønske jeg kunne beholde ham..
I går var jeg med far i Danfoss Universe. Det var virkelig godt. Mor var ikke med, hun ville hellere ud at løbe. Vi var ude at køre på Segway, gå i en grotte af is, lave energi, i 5D biograf og spiste is. Det kan klart anbefales, men det er vist bedst, når vejret er godt, som det var igår.
Nu er vi snart ved Dybbøl Mølle, kan jeg høre..
-Ninna.
Og forresten Jesper synes ikke han er blevet nævnt nok herinde, så Jesper nu håber jeg du læser det her, ellers er du selv ude om det! :-) Jeg savner dig...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar