Peace, Love & Chocolate: 7. januar 2013

Jeg sidder og hører musik fra i sommers. Hvor er det dejligt med et genhør. Jeg bliver helt i sommerhumør.. Men det er absolut kun godt midt i al vintermørket. Jeg tænker på Husby, Trölli, Als, sol.. og Husby.. Det er til at blive helt glad inden i af. Men det gør også lidt ondt. Ikke så ondt som det har gjort; tiden læger alle sår, men det gør stadig ondt, og jeg tror aldrig den følelse forsvinder. Da jeg var sammen med Simone i weekenden, kom Payphone hver gang, vi tændte radioen. Det var helt utroligt, for det er ellers ikke så tit, man hører den sang mere. Det må være skæbnen, der siger at vi aldrig må glemme Husby 11/12, for den sang minder virkelig om sidste forår, lige i de aller sidste uger inden ferien, hvor alle var glade og solen skinnede hver dag. Jeg savner det.

Midt i sommermusikken drikker jeg kakao med kanel. To ting, der er så langt fra hinanden.. Jul og sommerminder. Men det er en fin blanding, man skal bare ikke lade sig forvirre. Jeg blev færdig med lektierne allerede for to timer siden, det er nok første gang det er sket, men lige her efter ferien, arbejde jeg åbenbart virkelig effektivt. Så må vi se, hvor længe det holder. Det har godt nok også været en chillerdag i dag. Vi startede med kemi og tysk, to af de kedeligste fag - og vi er enda først lige startet med kemi... Så var der fællestime i festsalen, men da det var for alle tre årgange, kunne vi ikke være derinde, så det endte med, at vi tog på McD; Kamilla, Astrid, Melissa og jeg. For Kamilla havde en bil med i skole. :-P Det var nok det dummeste vi kunne gøre! I fjerde time skulle vi have biptest, og jeg kan tale af erfaring, når jeg siger, at man ikke skal tage på McD lige før. Godt nok var der gået en time eller halvanden, men alligevel. Sidste time var historie. Med hende. Det siger vist nok, hvis ikke, så tror jeg ikke, det er noget, jeg skal ytre mig om her. Feel it. Men i dag var det faktisk ikke så slemt. Men jeg må sige, at det har været en over standard aktiv dag idag. Efter biptesten skulle vi have noget repetion i historie, og vores lærerer kan åbenbart godt li' at få os til at løbe om kap, for vi blev, ligesom engang i samfundsfag, delt ind i to hold, og så kom hun med nogle ting, som vi skulle bestemme om var rigtigt eller forkert. Men selvfølgelig ikke bare ved at sidde stille og række hånden op; vi skulle stå nede ved bagvægge, og så galdt til ellers om at komme først op til talven og slå på 'korrekt' eller 'ikke korrekt'. Det var nu meget sjovt. Og jeg ved ikke hvad de tænker på, men da vi ikke havde lige så mange på vores hold som på det andet hold, skulle nogle af os løbe flere gange. Det blev så mig altså omg. Og mig, som fik et kondital på 32,6... Det er ikke så godt faktisk, for jeg mener, at der var en del højere, da vi havde coopertest for nogle måneder siden. Til mit forsvar vil jeg, at det faktisk ikke var fair at lægge en konditionstest lige efter juleferien! Måske skulle jeg bare have ladet være med at spise McD... No shit?! .. Haha. Det er en god dag.

-Ninna.

Jeg har stadig ikke forstået det; Husby Efterskole er aldrig mere for mig. Jeg må leve på minderne. Dem er der også nok af, men hvor har det betydet utrolig meget. Det er som alle siger; det bedste år i ens liv. Det har ikke bare været det bedste år i mit liv - det har været mit liv. Og nu er det slut. Heldigvis er livet ikke slut, for jeg har det jo godtm og jeg lever stadig. Men.. Husby Efterskole 11/12. Jeg tænker på det hver dag, men nu hvor jeg fandt den gamle spilleliste, kommer det hele tilbage igen. Det hele kommer med musikken. Husby, solskin hver dag, glade mennesker, ture til badesøen, Trölli, Simone, vandkamp. Alle. Alt. Jeg husker det, og det gør ondt. Men alligevel smiler jeg. Følelsen af sommer og smil, latter og lykke. Jeg har aldrig været så lykkelig, som jeg var, når jeg var i Husby. Jeg har aldrig været så ked af det, som da det hele var slut. Færdigt. Kommer aldrig tilbage.

-----------------------------------------------------------------

I always knew this day whould come. We'd be standing one by one, with our future in our hands. So many dreams. so many plans.

Always knew after all these years, there'd be laughter, there'd be tears. But never thought, I would walk away with so much joy but so much pain. It's so hard to say good by.

But yesterday's gone, we gotta keep moving on. I'm so thankful for the moments, so glad I got to know you. The times that we have had, I'll keep like a photograph. And I'll hold you in my head forever. I'll always remember you. ...